Lykkelige omstændigheder

Rémi Bezançon, Frankrig, 2011

107 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en stærkt følelsesladet og til tider sorgfuld grundstemning. Den indeholder en række meget realistiske scener, der drejer sig om problemer i relation til graviditet, fødsel og forældreskab. I en gyserlignende scene drømmer en gravid kvinde, at der stiger vand op i hendes soveværelse, så hun drukner. I en anden scene ses et længere fødselsforløb. I en meget stærk scene, ser et par på en videooptagelse, hvor et lille barn udsættes for vold. Da filmens barske scener desuden tager afsæt i problematikker der formodes at være ukendte for de fleste børn, vurderes det at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Lykkelige omstændigheder
Original titel Un heureux événement
Instruktør Rémi Bezançon
Produktionsland Frankrig,Belgien
Produktionsselskab Mandarin Films
Dansk distribution Angel Films
Tekniske data 2,35:1 Scope, Farve, Tone
Vurderingsdato 12.04.2012
Dansk biografpremiere 05.07.2012
Synopsis "Lykkelige omstændigheder" følger kæresteparret Nicolas og Barbara gennem deres forholds op- og nedture. Fra den store forelskelse til akut søvnunderskud, fra den totale frihed til ansvaret som mor og far, fra hed sex til et forhold, man pludselig skal kæmpe for at få til at fungere.