Kaspar Munk, Danmark, 2018
100 min.DK/SpillefilmFantasyBørnefilm, Familiefilm
Aldersgrænse | Frarådes børn under 7 år |
---|---|
Vurdering | Filmen har en spændingspræget grundstemning og foregår delvist i et eventyrligt univers med magi og overnaturlige fænomener. Den indeholder en række dramatiske og faretruende scener, hvor særligt filmens hovedfigur, der er et barn, er udsat. I en del scener dukker en truende og dystert udseende skikkelse op, som på et tidspunkt truer med at efterstræbe hovedkarakterens blod. I en skummel cykelkælder overfaldes hovedkarakteren af en truende kat, der vælter hende, og river hendes kind til blods. Et barn skæres i hånden, og blodet drypper. Da filmens centrale figurer imidlertid er stærke og handlekraftige, da de dramatiske virkemidler generelt er afdæmpede og kortvarige, og da filmen delvist foregår i et overnaturligt eventyrunivers, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år. |
Dansk titel | Vildheks |
Original titel | Vildheks |
Instruktør | Kaspar Munk |
Producent | Stinna Lassen, Anni Fernandez |
Produktionsland | Danmark,Norge,Ungarn,Tjekkiet |
Produktionsselskab | Good Company Films |
Dansk distribution | Nordisk Film Distribution A/S |
Vurderingsdato | 28.08.2018 |
Dansk biografpremiere | 11.10.2018 |
Synopsis | Clara er en helt almindelig, 12-årig pige, der bor alene med sin mor og går i skole hver dag. En dag bliver Clara angrebet af en mystisk sort kat, der viser sig at være hendes vildven. Clara finder ud af, at hun tilhører en familie af vildhekse, som har en helt speciel kontakt til dyr og natur. Clara er imidlertid ekstra speciel, da hendes blod kan befri den onde heks Bravita Blodsunge, som planlægger at overtage den vilde verden. Clara må derfor begive sig ud på en farefuld rejse mod det kolde nord for at bekæmpe Bravita. Hun må åbne sig for den vilde verden og finde sin indre styrke, så hun kan bevise over for sig selv og for den vilde verden, at hun er en vaskeægte vildheks. |