Living Is Easy with Eyes Closed

David Trueba, Spanien, 2013

108 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en varm og let grundstemning, som dog momentvis brydes af konflikt og mild dramatik. Der er fx flere scener, hvor børn slås i ansigtet, og i én scene forulempes en hovedfigur af en fremmed mand, der tager hårdt fat om hans hals og hiver ham voldsomt i håret. I en anden scene har hovedfiguren fået bank og sidder forkrøblet på gulvet med et hævet ansigt. Da der ikke forekommer decideret vold, og da filmen gennemgående præges af venskab og varme, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Living Is Easy with Eyes Closed
Original titel Vivir es fácil con los ojos cerrados
Instruktør David Trueba
Produktionsland Spanien
Produktionsselskab Fernando Trueba Producciones Cinematográficas
Dansk distribution Filmbazar
Vurderingsdato 12.09.2014
Dansk biografpremiere 11.09.2014
Synopsis Året er 1966. Antonio er en engelsklærer på en lille spansk skole, og ynder at bruge tekster fra Beatles' sange i sin undervisning. Antonio beslutter sig for at rejse ned for at møde sit idol, John Lennon, som er i Almeria for at optage filmen "How I won the war". Undervejs samler han to unge op, Belén, en 20-årig gravid pige og teenagedrengen Juanjo, som er flygtet fra sin dominerende far. Disse tre umage
personer udvikler efterhånden et tæt venskab.