Waltz with Bashir

Ari Folman, Frankrig, 2008

90 min.U/DokumentarfilmAnimation

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen er en animationsfilm med en periodevis brutal og voldelig stemning og rummer adskillige scener med krigshandlinger, eksplosioner, skyderier og drab. I flere scener ser man soldater og civile blive dræbt under skyderier, bl.a. også en familie med kvinder og børn, der henrettes op ad en mur. I andre scener er der nærbilleder, herunder også virkelige billeder, der dvæler ved blodige og sønderskudte lig efter en massakre. Filmen rummer desuden en kortere sekvens med et eksplicit pornografisk samleje. Selvom filmen er en animationsfilm, bringer dens dokumentariske form og realistiske stil, krigens virkelighed og brutalitet tæt på, og det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Waltz with Bashir
Original titel Waltz with Bashir
Instruktør Ari Folman
Producent Ari Folman, Serge Lalou, Gerhard Meixner, Yael Nahlieli, Roman Paul
Produktionsland Frankrig,Israel,Tyskland
Produktionsselskab Bridgit Folman Film Gang
Dansk distribution Miracle Film Distribution
Vurderingsdato 10.11.2008
Dansk biografpremiere 20.02.2009
Synopsis En ven fortæller sin ven Ari om et tilbagevendende mareridt, hvor han jages af 26 blodtørstige hunde. De tvivler ikke på, at det knytter sig til en bestemt aften under den første libanesiske krig i 1982, hvor de begge deltog i en massakre på 3,000 civile. Imidlertid kan Ari selv intet huske. Han beslutter sig derfor at opsøge venner og bekendte over hele verden fra dengang for at opklare, hvad det egentlig skete. Senere begynder Aris minder at vende tilbage.