War Horse

Steven Spielberg, USA, 2011

145 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen skifter mellem dramatiske passager og passager fortalt i et roligere tempo. De dramatiske passager skildrer krigsførelse under 1. Verdenskrig. En af disse - en længerevarende scene - viser et kavalleriangreb med sværd på en soldaterlejr, hvorefter kavalleriet bliver angrebet med skydevåben. Denne scene er dramatisk, og angrebene ender i den rene slagmark, hvor massevis af døde soldater og heste ligger på jorden efterfølgende. Scenen er dog hverken udpenslet eller blodig. I en anden scene ser man to unge drenge, der kortvarigt har været bærende for en af sidehistorierne, blive henrettet. Dette skildres dog også meget lidt udpenslet. I en tredje scene ser man en hest ligge helt viklet ind i pigtråd. Hesten bliver efterfølgende reddet af to soldater. Da den ramme, som de dramatiske scener er indlagt i, er fortalt i et roligt tempo, da filmen i sin helhed lægger op til en lykkelig slutning for hesten, som er hovedkarakter, da krigsuniverset har en historisk distance til vores virkelighed, og da de dramatiske scener generelt er hverken blodige eller udpenslede, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel War Horse
Original titel War Horse
Instruktør Steven Spielberg
Producent Kathleen Kennedy, Steven Spielberg
Produktionsland USA
Produktionsselskab DreamWorks SKG
Dansk distribution Walt Disney Studios Motion Pictures, Denmark
Vurderingsdato 19.12.2011
Dansk biografpremiere 26.01.2012
Synopsis Kort før 1. Verdenskrig køber den fattige engelske landmand, Ted Narracott, en fyrig ung hingst, som familien døber Joey. Den bliver hurtigt familiens unge søn, Alberts, uadskillelige følgesvend. Men da krigen bryder ud, skilles deres veje, da Joey bliver solgt til hæren, hvor den skal deltage i krigen. For at finde Joey melder også unge Albert sig til hæren og skæbnen vil, at han sendes på en håbløs mission i ingenmandsland, hvor også Joey er blevet fanget i området mellem de britiske og tyske stillinger. Da alting ser allermest håbløst ud, og der tilsyneladende ikke er håb for nogen af dem, sker der noget mirakuløst.