Robert Zemeckis, USA, 2019
116 min.U/Spillefilm
| Aldersgrænse | Tilladt for børn fra 11 år |
|---|---|
| Vurdering |
Filmen veksler mellem en dramatisk, varm og komisk stemning. Selvom utallige scener foregår i et dukkeunivers skabt af hovedkarakteren, rummer de en række voldsomme skudvekslinger med maskingeværer, volds- og torturscener. I flere scener får hovedkarakteren angstanfald og tror han bliver beskudt og lemlæstet af nazi-soldater. I en anden scene ses et voldeligt og blodigt overfald mellem to dukke-soldater, hvor den ene stikker en stilethæl i halsen på den anden, hvorefter han skubbes ud fra stor højde og kroppen spiddes på et rækværk. I en tredje scene ses et kort flash-back til en autentisk og traumatisk hændelse, hvor hovedkarakteren udsættes for et brutalt og blodigt overfald med spark i hovedet. Selvom hovedparten af kamp- og voldsscenerne foregår mellem udødelige dukker og er en visualisering af hovedkarakterens tvangstanker, vurderes det, at filmens dramatiske og voldelige scener vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år. |
| Dansk titel | Velkommen til Marven |
| Original titel | Welcome to Marwen |
| Instruktør | Robert Zemeckis |
| Produktionsland | USA |
| Produktionsselskab | DreamWorks Pictures |
| Dansk distribution | United International Pictures |
| Vurderingsdato | 20.11.2018 |
| Dansk biografpremiere | 24.01.2019 |
| Synopsis | Filmen følger Mark, som har hukommelsestab og lever med angst efter et brutalt overfald på et værtshus. For at bearbejde hændelsen modtager han hjælp i terapi, men starter samtidig sin egen kunst-installation med små dukker. |